Der bores, hamres og bankes i Spar-købmandens lille garagebygning på Lynæs Havnevej. Om fire dage får den nemlig nyt liv, når blomsterdekoratør Jette Rungholm åbner sin blomster- og livsstilsbutik, Naturligvis. Navnet er ingen tilfældighed, da alle varerne er baseret på naturens materialer.
Det er første gang, Jette Rungholm åbner butik, og hun indrømmer, at det kribler i maven ved tanken om, at åbningsdagen nærmer sig. Hun glæder sig til den personlige kontakt med kunderne og feed back på det, hun laver. Det får man ikke, når man udelukkende arbejder i et blomsterbinderi, hvor alle opgaver er forudbestilt.
- Jeg handler først og fremmest med blomster i buketter og dekorationer. Blomster er dejlige, og de skal leve. Derfor undgår jeg helst de kost-lignende buketter. Udover blomster sælger jeg gaver som lækker chokolade og ting til hjemmet, som træting, salatbestik i ben, glas, kurve, strandskaller og lerkrukker, fortæller den nybagte butiksindehaver.
Jette Runghom er barnefødt i Hundested, hvor hun i perioder også har boet med mand og børn. Da den yngste søn spillede tennis flere gange om ugen i Farum Tennisklub, og begge forældre havde deres arbejde i København, blev de for fire år siden enige om at flytte teltpælene til Farum for at mindske tidsforbruget på transport. Men familien havde ikke lyst til helt at slippe kontakten til Hundested, og derfor købte de et sommerhus.
Læs mere på dagbladetonline.dk.
20.03.2008. 15:02
Denne artikel er ikke blevet kommenteret endnu.
Skriv en kommentar
* = obligatorisk